Blizzard stopper i dag for betatesten af StarCraft II: Wings of Liberty. Udgivelsesdatoen den 27. juli ser hermed ud til at holde stik og sikre mange gode timer indendøre, mens solen bager udenfor. Sådan skal det jo være med de store spil.
Betatesten af det længe ventede realtime-strategispil har lukket for mange fejl og rettet op på spilbalancen gennem tusindvis af spillede kampe. Rangsystemet for det nye Battle.Net som åbner i forbindelse med spillets lancering er ligeledes blevet justeret, så man for eksempel ikke kan lande i top-rangeringen "Diamond" efter blot fem kampe. Det kræver nu en mellemliggende kamprunde i en ny gruppe kaldet "Platinum".
Alt i alt lader Blizzard endnu en gang at have styr på deres kram. Vi havde da heller ikke forventet andet!
Husk nu at forudbestille, hvis du skal have spillet på udgivelsesdagen! StarCraft 2 fås både i normalversion og i en lidt dyrere samlerudgave, som dog er spækket med ekstraindhold.
Du kan i øvrigt læse en fyldig artikel om Starcraft 2 multiplayer-betatesten her og du vil også der kunne se nærmere på noget nær 20 interessante film om spillet.
mandag den 7. juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar