tirsdag den 18. maj 2010

Medal of Honor er på vej i ny efterfølger

LOS ANGELES, Californien – den 7. maj, 2010 – Electronic Arts annoncerede i dag, at det legendariske FPS Medal of Honor™ vender tilbage til fronten.

Det med spænding ventede, nutidige skydespil er sat til at udkomme den 14. oktober i Danmark. Udgivelsesdatoen annonceres i dag i en følelsesladet trailer med titlen “Leave A Message”. Traileren viser en U.S. Army Ranger-enhed på vej i kamp med helikopter. Frygten og uvisheden, før missionen begynder, dulmes af en af soldaternes beroligende stemme, mens han rækker ud efter familien derhjemme. Den provokerende trailer er den seneste i en række videoklip, der viser de mange krævende oplevelser, nutidens soldat kan møde. Se traileren på: medalofhonor.com.

“Medal of Honor er en autentisk genskabelse af den moderne krig. Med inspiration fra virkelige personer og virkelige begivenheder kommer man som spiller til at følge i fodsporene på nutidens krigere - lige fra de menige landtropper til de specialtrænede Tier 1 Operators,” sagde Greg Goodrich, ledende producer på Medal of Honor.

“Vi er meget stolte over denne trailer, da den giver en godt indblik i det spil, vi er ved at skabe, samtidig med at den viser, hvordan disse soldater tænker.”

Medal of Honor vil for første gang i seriens 11 årige historie forlade 2. verdenskrig og træde ind i nutiden i form af det krigshærgede Afghanistan set gennem øjnene på en lille gruppe fiktive figurer. Derudover bliver spillerne introduceret til de særlige Tier 1 Operator-elitesoldater, der fungerer som et relativt ukendte enheder for den amerikanske hær og opererer under ledelse af NCA, hvor de påtager sig missioner, ingen andre kan klare.

Single-player-kampagnen i Medal of Honor udvikles af Electronic Arts i Los Angeles, der har arbejdet tæt sammen med virkelighedens Tier 1 Operators i et forsøg på at skabe den hidtil mest realistiske, nutidige, digitale krigsoplevelse. Derudover har EALA samarbjedet med den samlede multiplayer-erfaring, der ligger hos EA Digital Illusions CE AB. Alt i alt vil spilstudierne give serien en ny start og åbne kampene for en ny generation senere på året.

0 kommentarer: