Barcelona, Spanien – den 1. maj, 2010 – Den 6. FIFA Interactive World Cup-mester blev i dag kronet efter et intenst finalestævne i Barcelona’s Port Olympic. Den 22-årige Nenad Stojkovic fra USA sluttede den lange jagt på interaktiv fodboldære, som kulminerede med den store finale i FIFA Interactive World Cup i dag, med succes. Verdens 32 bedste virtuelle fodboldspillere mødtes ansigt til ansigt for at teste deres fodboldfærdigheder og taktiske evner i FIFA 10 til PlayStation®3. Stojkovic slog i finalen tyske Ayhan Altundag foran et talrigt, jublende publikum og sikrede sig dermed titlen og de 20.000 dollars i præmiepenge. Han modtog samtidig en invitation til at deltage ved FIFA World Player Gala 2010, hvor han vil kunne gnubbe albuer med virkelighedens fodboldhelte.
I en meget tæt og spændende kam tog Stojkovic’s Chelsea-hold føringen id et 34. minut i første halvleg. Han måtte dog se sin føring forsvinde inden pausefløjtet, da Altundag udlignede efter 42 minutter med det franske landshold. Anden halvleg var ekstremt lige, indtil Stojkovic scorede til 2-1 i det 75. minut. Den tyske modstandere kæmpede indædt for at komme tilbage i kampen, men det lykkedes for amerikaneren at holde hovedet holdt og snuppe sejren sammen med FIFA Interactive World Cup-kronen.
Kampen om tredjepladsen stod mellem Bruce Grannec fra Frankrig og England’s Danny Taylor. I endnu et tæt opgør mellem Chelsea og Real Madrid lykkedes det den forsvarende mester Grannec at slå Taylor med 3-0. Der var 5.000 dollars til andenpladsen og 1.000 til tredjepladsen.
“For to dage siden drømte jeg, at jeg gik hele vejen, og nu er det lykkedes. Jeg kan uden at overdrive sige, at det her sandsynligvis er den lykkeligste dag i hele mit liv,” sagde Nenad Stojkovic. “Under finalen forsøgte jeg bare at holde nerverne i ro og ikke bruge energi på at fejre mine mål. Min modstander var virkelig god. Det her er helt fantastisk!”
"FIFA Interactive World Cup sætter nye rekorder hvert eneste år – med mere end 775.000 online-deltagere i denne 2010-udgave. I dag har vi kunnet følge de bedste virtuelle fodboldspillere i verden på titeljagt under det fantastiske finalestævne i Barcelona, hvor ikke kun spillerne men også de mange fans blev del af en helt unik begivenhed,” sagde medlem af FIFA’s eksekutivkomite, Chuck Blazer.
Nenad Stojkovic’s triumf var kulminationen på et spændende arrangement i Port Olympic, som for andet år i træk dannede arena for FIFA Interactive World Cup-finalen. Udover de afgørende finalekampe kunne tilskuerne ved stævnet også kunne glæde sig over en actionfyldt dag, der var tætpakket med spil, musik og fodbold inklusive særlige gæster som fx fodboldlegenden Patrick Kluivert og den spanske strandfodboldstjerne Amarelle såvel som en eksklusive live-DJ-optræden fra Groove Armada’s Andy Cato.
“De spændende kampe i dag i Port Olympic var en utrolig afslutning på dette års turnering, hvor Stojkovic blev kronet som en værdig mester,” sagde Matt Bilbey, VP for fodbold hos EA SPORTS. “FIFA Interactive World Cup 2010 har budt på det stærkeste felt til dato og at kunne ende som den store sejrherre blandt mere end trekvart million deltagere, er en helt formidabel præstation, tillykke!”
"FIFA Interactive World Cup 2010 har været en enorm succes, og vi vil gerne give vores varmeste lykønskninger til vinderen Stojkovic," sagde Darren Carter, VP for forbrugermarkedsføring hos Sony Computer Entertainment i Europa. "Det samlede deltagerantal på mere end 775.000 viser med al tydelighed, hvordan kombinationen af den voksende popularitet for PlayStation®Network til PlayStation 3 og FIFA 10 er i stand til at fænge i det enorme community mere end noget andet."
FIFA Interactive World Cup 2010, som tog sin begyndelse i oktober sidste år, tiltrak mere end 775.000 deltagere, der konkurrerede i FIFA 10 til PlayStation 3 både via PlayStation Network og igennem en række live-kvalifikationsturneringer i kampen om en af den 32 pladser i den store finale i Port Olympic i Barcelona. Online-fasen af konkurrencen bestod af to minisæsoner, der løb fra oktober-december, 2009 og fra januar-april, 2010 hvor henholdsvis de 11 og 10 bedste spillere kvalificerede sig til finale. Derudover blev 10 finalister fundet igennem de forskellige live-kvalifikationsturneringer, som blev afholdt over hele verden i Australien, Brasilien, Frankrig, Italien, Japan, Danmark, Polen, Rusland, Sydafrika og Storbritannien, mens den sidste finaleplads var reserveret til den forsvarende mester, Bruce Grannec fra Frankrig.
0 kommentarer:
Send en kommentar