tirsdag den 31. august 2010

Prøv demo af Civilization V få dage før udgivelsen

Der kommer en demo af Civilization V et par dage før udgivelsen af femte version af det historiske strategi/simulationsspil fra legendariske Sid Meier.

Civ V er et af efterårets helt store eksklusive spil til pc.

Spillet udkommer den 24. september, mens demoen udkommer den 21. i samme måned.

Der er indtil videre ikke rigtigt noget info om indholdet af demoen, men du kan læse et preview og se film og billeder fra spillet her.


Ny controller til Xbox 360 i starten af 2011

I februar 2011 udgiver Microsoft en ny version af den kendte trådløse controller til Xbox 360.

Designerne er åbenbart gået hele controlleren efter i sømmene og har optimeret på flere områder.

Som en stor nyhed får den et styrekors i venstre side som enten kan stå indstillet til at styre i kompassets fire retninger, eller som nu: I otte retninger. Desuden fjernes farverne fra knapperne i højre side.

Se selv controlleren blive vist frem i denne film fra Microsoft.

onsdag den 16. juni 2010

3DS - Ny lommekonsol fra Nintendo

Ja, så er det E3, der igen er på spil.

Nintendo har i aftes offentliggjort en ny håndholdt konso med Nintendo 3DS, en 3D-variant af den eksisterende Nintendo DS, men dog noget kraftigere og som noget helt unikt for en håndholdt konsol: muligheden for at spille i 3D.

Eurogamer har som et af de første medier set nærmere på teknologien bag 3DS, som slet ikke kræver 3D-briller for at skabe en 3D-effekt.

Rygtet går lige nu på, at 3DS muligvis bliver en del af julehandelen, eller i det mindste at den udkommer i starten af 2011.

Gran Turismo 5 kommer til november

Så er det endelig slået fast. Gran Turismo 5, som vi har ventet læææænge på, kommer endelig i år, til november.

Måneden, men desværre ikke den præcise dag andet end "i starten af november" har Sony netop bekræftet i forbindelse med E3-messen, som stadig er i gang for fuld skrue i USA.

Desuden er der i spillet indbygget understøttelse for at spille det i 3D (på et 3D-TV).

Sony har i forbindelse med E3 frigivet en ny trailer fra Gran Turismo 5 samt en række nye screenshots som nok skal få dig up af autostolen.

mandag den 14. juni 2010

Xbox 360 Slim - tynd men kraftig ny version på vej

Microsoft har afsløret at en ny, tynd men samtidig kraftigere model af Xbox 360 er på vej.

Afsløringen af Xbox 360 Slim skete her til aften ved Microsofts pressekonference ved Electronic Entertainment Expo (E3) i Los Angeles, Californien.

Harddisken vil være på 250 GB, hvilket er mere end dobbelt op på den nuværende Elite-model. Derudover får den indbygget WiFi og vil larme mindre.

Prisen vil i USA være 399 dollars, godt 2400 dansker kroner og maskinen vil begynde at komme i de amerikanske butikker allerede i denne.

En dansk dato eller endelig pris er dog endnu ukendt.

Se den nye og ikke mindst blankpolerede sorte Xbox 360 Slim her.

Du kan også se en film om den nye lille konsol her.

fredag den 11. juni 2010

FIFA 11 bliver mere realistisk

EA Sports har tænkt sig at gøre årets udgave af deres fodboldserie endnu mere realistisk.

Som du kan læse i Danmarks første store preview af FIFA 11, som også viser de første flotte billeder fra grønsværen, vil spillet indeholde to nye features, henholdsvis Personality+ og Pro Passing - hvoraf førstnævnte nu lægger højere vægt på spillernes individuelle sportslige og kropslige egenskaber, mens Pro Passing gør afleveringer og frispark mere uforudsigelige og realistiske.

FIFA 11 udkommer til alle platforme i efteråret, men har du boldfeber lige nu, burde du tage et kig på 2010 FIFA World Cup, det officielle VM-spil, hvor du selv kan spille Danmark og de andre lande til tops.

Mafia II demo i august

Udviklerne af Mafia II har bekræftet at en demo af spillet udkommer i august, samme måned som spillet udkommer.

Eftersom spillet udkommer den 27. i måneden, tror vi lige nu på, at demoen vil udkomme inden denne dato. Vi ved dog endnu ikke, hvad demoen kommer til at indeholde.

Tidligere på måneden blev en samlerudgave af spillet offentliggjort.

Der er netop udkommet en ny film om spillets våben, som du kan se lige nu ovre hos Eurogamer.dk.